Home

Yourbeing.dk

Yourbeing

At være

Escape from busy life

Enetimer

yoga, mindfulness, meditation & hesteguidet terapi

Menneske hedder human Being på engelsk, men vi opfører os ofte, som om det hed human doing.

Yourbeing.dk ved Sabina Bjerregaard har en hjertefølt intention om at guide dig til nærvær, at guide dig til at være. Du kan booke enetimer i mindfulness, meditation & kropsbevidsthed og du kan tilmed lade dig guide af heste, som er os mennesker overlegne i at være tilstede i nuet.

(du behøver ikke have kendskab til heste & du skal ikke ride - blot være sammen med hest/heste)

Meditation/Yoga


Yoga betyder at forene. I yoga forenes krop og sind. Yogaens oprindelse var meditation og ikke de fysiske øvelser, vi i dag forbinder med yoga.

I meditation er man stille og i stilheden opdager man alt det som foregår i kroppen og sindet. Her starter øvelsen i at være i stedet for at gøre.

Lad dig guide


Heste kan guide dig ind i nuet.

Åbne dine sanser

Øge din åndedrætsbevidsthed

Øge din kropsbevidsthed

Det kan være ganske rørende, når et væsen, som ikke taler med ord viser dig, hvad du bør regulere for at komme i kontakt med din indre ro.

Nærvær & forbindelse


Ro kommer inderfra!

Når vi er nærværende og tillader forbindelse med os selv og med naturen, kan vi komme i (glimtvis) kontakt med tilstanden væren. En autentisk dybtfølt ro.

Der er mange veje og før man når dertil, må man (k)ærligt møde de barrierer, som blokerer vejen.

Sabina Leth Bjerregaard

Yogalærer og indehaver af Your Yoga & Your Yoga Shop

Uddannelser i yoga og meditation: Hatha Yoga, Børneyoga & Irest Yoga Nidra (level 1) og mange kurser/workshops.

Uddannelser med heste: True Lead v. Marianne Florman, Rideterapeut med hesten som guide v. Horse & Humanship, Basisuddannelse i foreningen Dansk Islandsk Hest og kurser/workshops.

Heste & Yoga


Min rejse med heste og yoga startede nogenlunde samtidig.

To verdener, hvor man nemt forfalder til gøren for at opnå noget & hvor alting bliver nemmere, kommer i flow, åbner for fordybelse, nærvær, kærlighed, glæde og indsigt, når vi giver slip på gøren og øver os i at være.



Hestene lærer mig mindfulness i praksis. Jeg har læst & været på kurser, men hestene er mine mentorer & master teachers.

De er i nuet og lynhurtige til at gøre opmærksom på, når jeg forlader nuet i mine tanker eller når jeg gør eller vil for meget.

De lærer mig om flow, om at give slip, om at være.



En magisk stund


Vi bygger læskur til hestene - er i gøren.

Hestene er nysgerrige omkring os hele tiden. De er sammen med os.

Petur bliver søvnig, vi holder en pause sammen. Han lægger sig, jeg sætter mig. Han lægger sit hoved i mit skød, jeg glemmer næsten at trække vejret, for det har jeg aldrig prøvet før. En magisk stund af nærvær, selv om min mand står ved siden af på stigen med skruemaskine og hammer (og en tlf., der kan tage billedet).

Riing - "åh nej, ikke nu" - min tlf. ringer i lommen.

Fra mit hjerte fortæller jeg Petur, at jeg er rørt & taknemmelig over vores stund, men bliver nødt til at svare, for det er vigtigt. (nær familie, som har det svært). Det ved han allerede. Han sover videre, lader sig ikke forstyrre, for det vi har sammen er der stadig, selv om jeg taler.

Vi ER sammen.

Der er så meget, vi ikke kan styre, men vi kan øve os i at være med det, som er. (selv et opkald på uheldigt tidspunt). Denne stund blev endnu mere magisk, fordi vi ikke lod os forstyrre, vi var ro & nærvær. Taknemmeligheden for øjeblikket blev endnu større.


Copyright @ All Rights Reserved